Javagruppemøde 113: Groovy og Grails (København)

Da der har været stor nok interesse, afholdes Intro til Groovy og Grails også i København:

Kom og få en to timers introduktion til Groovy og Grails, med primær fokus på Grails. 

Først bruger vi lidt tid på en introduktion til JVM sproget Groovy og herefter dykker vi ned i frameworket Grails. Grails er en komplet stak af frameworks, som forsøger at løse så mange aspekter af web udvikling som muligt, ved at bruge Groovy, Spring framework, Hibernate og SiteMesh, samt et rigt plugin bibliotek. På mødet vil Søren gennemgå det grundlæggende i en Grails applikation, hvorefter han vil se, hvor langt han kan nå i "udvikling" af en "ny" applikation.

Taler er Søren Berg Glasius, som kommer fra Gl. Rye uden for Århus. Han  arbejder som konsulent for OpenMinds ApS.

Her er hvad Søren skriver om sig selv: Jeg har arbejdet med Java siden 2000, med bl.a. integration, backend, web og desktop applikationer. Jeg har foruden Java stor erfaring med forskellige Javascript frameworks. Jeg har siddet i Javagruppens bestyrelse de seneste ca. 10 år.

Ud over Java, beskæftiger jeg mig en del med min passion: Groovy og Grails, hvor jeg bl.a. har arbejdet på et Grails projekt de seneste 3 år. For virkeligt at få noget Groovy og Grails viden samlet, har jeg været med til at starte GR8Conf. GR8Conf er en konference om Groovy, Grails og andre relaterede teknologier, som de seneste fire år har været afholdt i København, samt i USA de seneste tre år.

Mødet foregår onsdag den 17/4 kl. 17-19 hos

Lund&Bendsen
Naverland 2, 15. sal
2600 Glostrup

Efter mødet er Javagruppen vært ved pizza og noget at drikke.

Tilmelding er nødvendig, og foregår på denne side.

Mødet er sponsoreret af Lund&Bendsen A/S

lundogbendsen logo

 
javagruppen Årets sidste J-Cafe og juleafslutning i Vest. @e2y_commerce i fuld gang med at præsentationer hvad de arbejder på. https://t.co/A34irDYZ4H
javagruppen RT @Nievesancho: @Javagruppen holds J-Cafe and Christmas closing in west on December 13th from 17.00 - 19.00 at e2Y in Aarhus (Ecopark). ht…
javagruppen Husk vi holder J-Cafe og juleafslutning i Vest den 13 december hos @e2y_commerce i Århus. Det bliver noget med et… https://t.co/3hBXmKGDY5
javagruppen Kom og få æbleskiver hos @e2y_commerce og hold årets sidste J-Cafe i Århus den 13 december. For tilmelding se her https://t.co/VdtlPfiX4X