

Du (læs din chef) syntes det er for dyrt, for besværligt og for lang en rejse at komme til JavaOne i San Francisco (som i øvrigt allerede er overstået) - derfor skal du i stedet overveje at komme til Devoxx'09 i Antwerpen (Belgien).
Den Belgiske version af Javagruppen hedder BeJUG og de arrangerer for 7. gang Devoxx'09 (Tidligere JavaPolis). Konferencen foregår i biografkomplekset MetroPolis Antwerp.
DeVoxx er et rigtig godt alternativ til JavaOne, blot i noget mindre skala. Der er plads til ca. 3.000 deltagere på denne 8. udgave af DeVoxx. Konferencen plejer at være godt besøgt, og der er faktisk altid udsolgt!
Javagruppen har igen i år besluttet at arrangere en fællestur til Devoxx'09 i Antwerpen for foreningens medlemmer.
Der er i alt booket 30 pladser og tilmelding foregår efter "først til mølle" princippet.
Der er mulighed for at vælge mellem to ture:
Begge ture indeholder følgende:
Afrejse søndag den 15. november 2009 fra Kastrup. Pris ca. kr. 7.300,-, som opkræves af Javagruppens rejsearrangør Carlson Wagonlit Travel. University & konferencepas koster ca. kr. 4.200,- (+ belgisk moms 21% =ca. kr. 4.970 ),- som opkræves af Javagruppen.
Den samlede pris er ca. kr. 11.900,-
Afrejse tirsdag den 17. november 2009 fra Kastrup. Pris ca kr. 5.300,-, som opkræves af Javagruppens rejsearrangør Carlson Wagonlit Travel. Konferencepas koster ca. kr. 2.700,- (+belgisk moms 21% =ca. kr. 3.170) som opkræves af Javagruppen.
Den samlede pris er ca kr. 8.500,-
Hjemkomst for begge ture: fredag den 20. november 2009
I tilkøb til ovenstående fåes både rejse- og sygdomsafbestillingsforsikring. Priserne for 4/6 dage er hhv. kr. 390,-/650,- for rejseforsikring og kr. 210,-/388,- for sygdomsafbestillingsforsikring.
Hvis der betales med Diners/Master Card/American Express betales et gebyr på kr. 100,-
Det er muligt, at tilkøbe tog eller flyrejse til og fra København. Carlson Wagonlit er behjælpelig med dette mod et mindre gebyr.
Bemærk

Vi har booket os ind på et centralbelligende hotel som ligger inden for mulig gå afstand fra konference (ca km. 3-4). Hotellet ligger ca midt imellem banegården og den helt centrale del af byen. Det er det samme hotel som vi har brugt de forrige år, og vi har været godt tilfredse med kvaliteten.
ALFA DE KEYSER HOTEL
De Keyserlei 66-70
2018 Antwerp
Belgium
Tel.: 0032 06 7460
Fax: 0032 32 3970
http://www.dekeyserhotel.be
Moderat delux hotel i centrum af Antwerpen. Hotellets 123 værelser er fordelt på 8 etager og er indrettet med aircondition, balkon/terrasse, kaffemaskine, mini-bar/køleskab, værdiboks, telefon og satellit-tv. På hotellet findes blandt andet biludlejning og vekselkontor, fitnesscenter med spabad og både indendørs og udendørs swimmingpool, samt tre mødelokaler med plads til 175 personer.
Se en oversigt over konference sted og hotel-placering her på Google Maps
Der arrangeres fælles bustransport med de offentlige busser hhv. mandag og onsdag morgen, hvis der er stemning for det.
Hvis man ikke ønsker at gå til konferencen skulle der være rig mulighed for at finde offentlig transport i form af busser.
Der kan købes både enkelt ture, ti turskort og ugekort på bussen. Husk kontanter!

Antwerpen bliver kaldt datter af Scheldt-floden og er den næststørste by i Belgien. Den halve million indbyggere kalder den ”storbyen” og er kendt i Belgien for deres ringe beskedenhed. Byens havn er den næststørste i Europa, efter Rotterdam. Derudover byder byen på mange fine arkitektoniske højdepunkter, hvoraf mange kan dateres tilbage til det 16. og 17. århundrede. Ødelæggelserne under 2. verdenskrig har desværre slået skår i den gamle bydel, men der er stadig mange spændende monumenter. Fortiden er også bevaret igennem Peter Paul Rubens’ malerier fra starten af det 17. århundrede.
Antwerpen er verdenscentrum for diamanter og et besøg i diamantdistriktet omkring banegården er et besøg værd. Dette er også den jødiske del af byen og de mange ortodokse jøder giver byen et udtryk, der ikke findes i andre belgiske byer.
Her følger rejseplanen for tur 1 - University + konference:
| Søndag den 15. | Kl. 13.45 | Check-in i Kastrup lufthavnen terminal 3 (seneste mødetid). |
| Kl. 15:15 | Afrejse fra Kastrup lufthavn. | |
| Kl. 16:45 | Ankomst Bruxelles lufthavn. | |
| Kl. 17.30 | En lokal repræsentant for Carlson Wagonlit Travel møder gruppen i lufthavnen og sørger for transport til Alfa De Keyser Hotel. | |
| Mandag den 16. | Kl. 09.00 | University check-in |
| Fredag den 20. | Kl. 15:15 | Bustransfer fra hotellet til Bruxelles lufthavn. |
| Kl. 16:30 | Check-in i Bruxelles lufthavn. | |
| Kl. 17:30 | Afrejse fra Bruxelles lufthavn. | |
| Kl. 19:00 | Ankomst i Kastrup lufthavn. |
Her følger rejseplanen for tur 2 - Kun konference:
| Tirsdag den 16. | Kl. 13:45 | Check-in i Kastrup lufthavnen terminal 3 (seneste mødetid). |
| Kl. 15:15 | Afrejse fra Kastrup lufthavn. | |
| Kl. 16:45 | Ankomst Bruxelles lufthavn. | |
| Kl. 20.15 | En lokal repræsentant for Carlson Wagonlit Travel møder gruppen i lufthavnen og sørger for transport til Alfa De Keyser Hotel. | |
| Onsdag den 17. | Kl. 09:00 | Konference check-in |
| Fredag den 20. | -- | Som for tur 1 |
Vigtigt
For danske statsborgere kræves ikke visum til Belgien.
Eventuelle deltagere, der ikke har dansk statsborgerskab, skal muligvis have visum – det undersøger vi gerne ved bestilling af rejsen. Derudover anbefaler vi, at visumreglerne checkes igen ca. 14 dage før afrejse, da der med kort varsel, kan ske ændringer i reglerne.
Vær opmærksom på, at flere lande kræver, at passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder udover opholdets længde. Carlson Wagonlit Travel tilbyder at hjælpe med viseringen mod betaling.
Har du nogen spørgsmål til turen kan du kontakte Søren Berg Glasius på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. . Skriv venligst "DeVoxx'09" i emnefeltet.
Tilmelding er lukket.... prøv igen næste år
| Næste > |
|---|
Oprettet den 18.08.09 / Opdateret den 19.10.09 / Skrevet af Søren Glasius